Hiabs produktportefølje er udviklet og beregnet til brug på lastbiler og til alle slags anvendelser og omgivelser. Et af hovedmålene for vores innovative designere er at udvikle udstyr, der er pålideligt, effektivt og let at vedligeholde. Som markedsleder med lang tids erfaring på området godshåndtering udstyrer Hiab sine kunder med højteknologiske løsninger.
Forebyggende vedligeholdelse er et ‘must’ for, at brugen af godshåndteringsprodukter, der skal fungere under mange forskellige vej- og vejrforhold, kan være sikker og pålidelig. Hiabs serviceafdeling har udviklet et program til forebyggende vedligeholdelse, der vil holde dit Hiab-udstyr i topform til at opfylde alle dine forventninger.